<

Så er Rose og Donna Silver på vej til Sundeved og 1. kvalifikation i ECCO Cuppen.26-02-2015 - 05:44

Rose har kun haft Donna Silver fra december måned og med hoppens høje uddannelsesniveau og positive indstilling til arbejdet har de et suverænt udgangspunkt for at skabe resultater.

Med søndagens sejr i PSG i Frederiksværk og en score på 71,3% er selvtilliden på plads og vi håber på, at de får nogle flotte ridt til det flotte stævne i Sundeved.

 

Det er enestående, at ECCO bakker så flot op om udviklingen af vores unge ryttere og vi er taknemmelige for at også Rose får de muligheder, som dette skaber.

 

Vi håber at kunne komme med positive opdateringer de næste 3 dage.

 

Fredagen bød på start i MA2 og her fik parret endnu en rød sløjfe. Donna Silver var meget frisk og der var rigeligt at holde styr på for hendes unge rytter. Heldigvis hjalp hoppens store rutine dem godt på vej.

En meget flot nr. 2 var Caroline Aarosin på Daydream. Caroline rider også hos Michael Søaard og hendes dejlige hest er avlet og født hos os.

Endnu en dygtig Søgaard rytter Kathrine Springborg på May Cando blev ligeledes placeret.

 

I lørdagens PSG slog chefberider Søgaards piger til igen.

På en meget flot 2. plads red Kathrine Springborg sig ind på. 3. pladsen besatte Caroline Aarosin og endeligt havde vi Rose på en 9. plads eter et par dyre chaufførfejl i den store klasse med 37 starter.

I søndagens kur kostede den manglende rutine hos Rose mange point. De endte samlet på en 10. plads og team Søgaards dygtige piger kunne rejse hjem med 4 heste, 3 starter hver og 12 sløjfer. Så flot arbejde af den dygtige træner og hans flittige elever.

Se den flotte æresrunde HER:

<