<

Desværre ingen Fürsten-Look i Ermelo. 26-07-2016 - 14:49

Mange måneders forberedelse er gået forud og alle har glædet sig så meget til at se Isabel Freese og Fürsten-Look til UVM i 5 års klassen.

Senest i torsdags havde vi fornøjelsen af, at nyde ekvipagen træne med danske Morten Thomsen og det var en stor oplevelse.

 

Desværre har skæbnen villet, at hingsten ikke var helt frisk her til morgen og havde koliksymptomer. Han har været i dyrlægebehandling her til formiddag og det er i samråd med dyrlægen besluttet, at holde ham hjemme fra Ermelo.

 

Det er naturligvis en stor skuffelse for Isabel, der har glædet sig enormt og gjort et enestående flot stykke arbejde med Fürsten-Look.

 

Men hensynet til hingsten må altid komme først.

 

Der kommer heldigvis andre stævner og fremvisninger for ekvipagen og lige nu er fokus på at få ham frisk igen.

 

<