<

3 unghingste udtaget til sadelkåringen i Oldenburg Verband. 21-01-2017 - 11:14

Team HPhorses havde sat alle sejl til i forberedelsen af de unge hingste, der skulle til forbesigtigelse i Oldenburg Verband. De er alle redet til, og bliver let redet få gange om ugen. Christian Springborg og Maria Falkner har longeret og mønstret og alle var de topshinede til lejligheden. Rose havde hænderne fulde i stalden med at få dem klar og alt klappede rigtigt godt.

Hingsten HP Damian e. Damon Hill x Fürst Romancier x Don Schufro (mormor verdensranglistens nr. 1 Weihegold OLD) viste sig fremragende i longen og rejste store forventninger til hans fremtidige karriere som sportshest. Der indløb flere bud på dagen og en vis skuffelse hos forbundet, der meget gerne have set ham på deres eliteauktion. Vi har selv enorme forventninger til hingsten og har valgt at beholde ham. Såfremt han opnår kåring vil han blive stationeret på Deckstation Paul Schockemouhle. Hingsten er opdrættet af HPhorses.

 

Hingsten HP Escalibur e. Escolar x Sir Donnerhall x Donnerhall (hans mor er søster til elitehingsten Fürstenball) præsenterede sig elegant og særdeles velgående. Mange var henne og spørge på ham og vi har valgt at udbyde ham via Oldenburg Verbands eliteauktion den 1. april. Hingsten er opdrættet af HPhorses.

 

Hingsten MSJ Cashmere e. Charmeur x Totilas x DaCaprio (hans mor rides af Charlotte Dujardin og er 2 gange placeret som nr. 2 i det engelske dressurchampionat. Hans mormor er bundeschampionatsvinder, medaljetager til UVM). Han viser særdeles stort talent under rytter og vil blive udbydt på PSI auktionen efter 1-2 års ridning. Hingsten ejes i partnerskab med Paul Schockemouhle og er opdrættet af Mount St. John - Emma Jane Blundell - England.

 

Sadelkåringen løber af staben den 30. marts - 1. april og vi glæder os til spændende dage i Vectha.

<