<

Fürstenball og hans sønner står for næsten en fjerdedel af alle udtagne hingste til kåringen i Oldenburg Verband. 10-10-2017 - 18:50

Mere end 170 hingste er blevet målt og vejet og 41 har fundet vej igennem nåleøjet. Det er meget bemærkelsesværdigt, at 10 af dem er efter Fürstenball og hans sønner Fürsten-Look, Follow Me, Finest og Blue Hors Farrel.

Det har været meget travle dage for kåringskommisionen i Vectha, hvor man hvert år samler forbesigtigelsen således, at alle hingste opleves i de samme omgivelser og af de samme mennesker.

 

De danske avlere og hingstestationer er fornemt repræsenteret, og bl.a. Blue Hors, Helgstrand Dressage, HHhorses og Jan Pedersen står bl.a. bag de udtagne unghingste.

 

Selv har vi fået udtaget Sansibar AK efter Sandro Hit x Fürst Heinrich x De Niro, som er en ædel og elegant unghingst, der som føl vandt følskuet i Lodbergen med en samlet score på 9,8.

 

Vi glæder os meget til at gense de mange kvalitetshingste til kåringen, der løber af staben fra den 16. - 18. november.

 

Se listen over de udtagne hingste HER:

<