<

Den 5 årige Ferretti havde en flot stævnedebut i LA1. 03-11-2019 - 07:17

Ferretti (Funtime x Londonderry x Weltmeyer) købte vi til hingstekåringen i Verden, da han var 2 år og netop kåret. Hans mor La Perla er helsøster til Fürsten-Looks mor og havde bl.a. vundet Bundeschampionatet 3 år gammel med absolutte topkarakterer. 

Efterfølgende opnåede han også kåring i Dansk Varmblod og gennemførte her en flot 14 dages test. 

 

Han er en ultrasmuk og særdeles velgående hest og arbejder med super energi og gålyst. 

 

Da han var 4 år gammel valgte vi at kastrere ham, da han pga en lille skade ikke havde mulighed for at gennemføre de nødvendige afprøvninger for at bevare sin bedækningsstatus. 

 

Her 5 år gammel er han stille og roligt i gang og endnu ikke helt stærk nok til at kunne bære sine meget store gangarter. Det skal nok komme og vi er super stolte over, at have ham med til sit første stævne på Karlslundegården. 

 

Her arbejdede han topkoncenteret og sikrede sig en flot sløjfe efter et ridt til 72.778%

 

Det lover godt for fremtiden og vores dygtige rytter Maria Falkner Hansen planlægger at starte ham endnu engang i den nærmeste fremtid, så han kan få lidt stævnerutine. 

 

Se ridtet HER:

 

 

 

<