< Tilbage

Summertime til kåring i Dansk Varmblod.15-08-2016 - 08:05

Vores 3 årige Fürstenball datter Summertime har en ganske særlig plads i vores hjerter, idet hun stammer fra vores allerførste hoppelinje. At hun så er helsøster til 3 fremragende sportsheste, hvoraf den ene er kåret hingst med sølvmedalje gør naturligvis, at vi har ganske særlige forventninger til den yndige og velgående hoppe.

Hun har tidligere i år aflagt rideprøve i det tyske Oldenburg Verband, hvor hun opnåede Verbandspræmiering. 

 

Vi har i løbet af sommeren skyllet et embroy på hende, hvor For Romance II er faderen. Dette føl vil blive født i Belgien til næste forår. 

 

Summertime er i voldsom vækst og er både øm og meget høj bagtil. Dette er naturligvis ikke befordrende for de sportslige udfoldelser, men vi valgte at lade hende gå sin prøve så dette var på plads inden efterårets arbejdspause. 

 

Det er altid en stor glæde at komme i vores lokale region, hvor mange gode mennesker brænder for avlen og sporten. Samtidigt er det også en god mulighed for at se afkom efter vores hingste, samt tage bestik af, hvor avlsledelsen i Dansk Varmblod har sit fokus. Det er for os helt afgørende, at fremtidssikre avlsarbejdet, således at hestene fungerer i sport og kan omsættes til priser, hvor avlerne ikke skal sende store beløb efter hver eneste hest, de opdrætter. Dette sammenholdt med indtryk fra kåringspladser og ridestævner i Tyskland, Holland, England og USA er vigtige faktorer for vores egen retning i avl og sport.

 

Summertime aflagde en flot rideprøve, men fik desværre sit skridtprogram ødelagt bl.a. på grund af voldsom regn og den meget skrattende højtaler, der mest af alt lød som bragende torden. Det er ens for alle, men altid super ærgeligt når man tænker på hvor mange måneders træning, der er gået forud. 

 

Hoppen udmærkede sig med bl.a. 8.5 i trav og i ridelighed, samt 8 i galop og kapacitet. Vores dygtige rytter Maria Falkner har gjort et flot arbejde med den unge hest og vi fik på dagen god hjælp af Christian Springborg med mønstringen.

 

Hoppen er tiltænkt en sportslig karriere og vi oplever, at hun har fremragende forudsætninger for dette. 

 

Se prøven HER:

< Tilbage