< Tilbage

Rose og Donna Silver måtte udgå til Nordisk Baltic Cup. 08-07-2016 - 07:31

Forberedelserne havde været mange og hest og rytter var optimalt sat op til opgaven. Rose var utroligt takenemmelig over, at have fået muligheden for at ride til dette store mesterskab.

Vel ankommet til Finland var Donna Silver fuldstændigt fit og Rose og hende havde en super træning den første dag. Så meget større var overraskelsen, da det viste sig, at Donna Silver var uren på det ene forben til vet. tjek den efterfølgende dag.

 

Hun blev sammen med 6 andre heste udtaget til det ekstra vet. tjek den efterfølgende morgen. Desværre var status den samme og turen gik hjem igen uden at kunne deltage i mesterskabet. Bekymringen for hesten var stor og skuffelsen ligeså.

 

Nu har Donna Silver været til en grundig undersøgelse hos Hørsholm Hestepraksis. Heldigvis viste det sig, at Donna Silver havde trådt på en sten e.l. i Finland og havde lavet en knusning i hoven. Vores dygtige smed har lagt en sål og pakning og nu skal hun skridte i en uge og forhåbentligt være i fuldt arbejde igen efter dette.

 

Så heldigvis var det sort uheld og vores dejlige ekvipage vil forhåbentligt være klar til start i DM i Ringsted.

< Tilbage