< Tilbage

Dette års stjerneskud. 25-06-2016 - 10:14

Så blev årets sidste føl født og på nær en enkelt foling er alle føl i god udvikling og trives. Vi er meget tilfredse med hver og et af føllene, som repræsenterer unikke hoppefamilier med store sportslige præstationer, ligesom hingstene vi er medejere af udviser flotte sportslige resultater. 

Vi vil med stor stolthed dele nogle af føllene her med flotte fotos og videoer taget af Hestejournalisten Lisa Munch Holst.

 

Med stor succes inviterede vi til følaften, hvor også Vitalis med Isabel Freese besøgte os. Det kom der denne dejlige video ud af. Nyd den HER:

 

Hoppeføllet Mimosa er et vidunderligt føl og på trods af mange attraktive bud fra udlandet er hun tiltænkt en fremtid her. Hun er trukket på Fürstenball`s hoppestamme og hendes mor Marguritte er en pragtfuld brilliantringshoppe. Nyd hende HER:

 

Hoppeføllet Grace er et yndefuldt og meget smukt føl. Hun er tredie generation efter multichampionessen Weihegold OLD, som vi forhåbentligt får lejlighed til at nyde til OL i RIO. Nyd hende HER.

 

Hoppeføllet Trifli er et meget charmerende og særdeles velgående føl. Hun er trukket på vores ædle og ualmindeligt velgående brilliantringshoppe Tiara. Nyd hende HER.

 

Følkollektionen 2016 ser således ud:

 

Hingsteføl:

HP Verseilles efter Vivaldi x Sandro Hit x Feiner Stern. Love Story hoppestammen. Moderen er en elite- og brilliantringshoppe. Føllet er præmieret.

HP Fabergè efter Fürsten-Look x De Niro x Bolero. Moderen er en elite- og brilliantringshoppe.

Weihgand efter Diamond Hit x Fürst Heinrich x Don Shufro.  Trukket på Weihegolds hoppestamme. Moderen er en statspræmieret brilliantringshoppe.

 

Hoppeføl:

HP Marygold efter Fürsten-Look x Bretton Woods x Sir Donnerhall. Trukket på Fürstenballs hoppestamme. Moderen er statspræmieret.

HP Mimosa efter Dragon Hill x Fürst Romancier x Sir Donnerhall. Trukket på Fürstenballs hoppestamme. Moderen er en statspræmieret brilliantringshoppe.

HP Elenora efter Fursten-Look x Don Romantic x Feiner Stern. Trukket på Egale hoppestammen. Moderen er en statspræmieret brilliantringshoppe.

HP Evita efter Fürsten-Look x Sir Donnerhall x Feiner Stern. Trukket på Egale hoppestammen. Moderen er en elite- og brilliantringshoppe.

HP Grace efter Gray Flanell x Damon Hill x Fürst Romancier. Trukket på Weihegolds hoppestamme.

HP Trifli efter Dragon Hill x Florencio x Rubinstein. Trukket på en statspræmieret brilliantringshoppe.

 

Enkelte af vores føl kan købes og lad os endeligt vide såfremt de har interesse. Derudover venter vi en lang række føl med topafstamninger og trukket på nogle af Europas bedste hoppestammer i 2017. 

< Tilbage