At Fürstenball efterhånden har slået sit beskelernavn fast med syvtommersøm er ingen hemmelighed. Desværre måtte vi holde hans talentfulde søn Fürsten-Look hjemme p.g.a sygdom. Så meget større var glæden over hans 2 velgående og ridelige døtre Heiline`s Danciera og Fine Time.
Fine Time med Sandro Hit som morfar viste begge dage store smidige gangarter og efterlod et rigtigt godt indtryk. Hun endte som nr. 11 i finalen.
Den smukke Heiline`s Danciera med De Niro som morfar måtte en tur omkring trøstfinalen for derefter at gå et særdeles flot program i finalen. Hun sluttede med sin faste rytter Carina Cassøe Cruth med en samlet score på 90,6 med delkarakterne:
Skridt 8,3
Trav 9,2
Galop 8,8
Uddannelse 9,5
Kapasitet 9,5
Dette placerede ekvipagen som en fornem nr. 4
Hoppens mor er helsøster til den kårede hingst Dancier og weekendens præstationer lover godt for fremtiden.