< Tilbage

Endnu en prægtig tophoppe i stalden hos HPhorses - Magic Moon S.29-11-2018 - 07:27

For 12 år siden ville skæbnen, at vores veje krydses med familien Sieverding, idet vi købte hingsteføllet Fürstenball, der efterfølgende har skrevet avlshistorie.

I årerne der er gået, har vi udviklet et dejligt venskab med hele familien og avler meget succesfuldt på en søster til Fürstenball, nemlig Sir Donnerhall hoppen Magnolia.

Nu har familien vist os den store tillid, at hoppen Magic Moon S (Desperado x Sandro Hit x Donnerhall) har taget turen fra Elmstek til HPhorses stald i Hillerød.

Vi er meget taknemmelige og vil gøre vores ypperste for at den prægtige hoppe også i fremtiden vil gøre Martha og Martin Sieverding stolte.

Magic Moon S aflagde i 2016 en fremragende rideprøve med bl.a. 9 i trav og galop. Hun blev tildelt mainpremium og udtaget til eliteskuet i Rastede.


Her blev hun oprangeret i brilliantringen som årgangens 2. bedste hoppe.

Hun har en guldrandet afstamning, idet hendes mor er helsøster til 2 S heste i dressur. Nemlig fløjhingsten Sieger Hit samt hingsten Silver Black.

Hendes mormor er helsøster til elitehoppen Maradonna, der bla. er mor til en af dette århundredes mest betydningsfulde hingste Fürstenball. Derudover er Maradonna mor til 2 kårede hingste, samt flere brilliantringshopper.

Desperado konkurrerer internationalt på Grand Prix niveau under Emmelie Scholtens. Han er vinder af sin materialprøve. Vinder af PAVO CUP for 4 års. Han var finalist ved UVM i 2013 og 2014. I 2018 var han vinder af VHO Trofee med 88,25%.


Magic Moon S har leveret 2 føl, hvoraf det første Monasteria blev solgt på eliteauktionen i Vectha for euro 60.000.

Vi vil uddanne Magic Moon S i sporten og avle via embryo transfer.

 

Se Magic Moon S fra eliteskuet i Rastede HER:

< Tilbage