< Tilbage

Total Hope og Isabel Freese udtaget til WCYH i Ermelo.03-07-2019 - 06:29

Hingsten med det store hjerte og enorme talent forener en enorm gangformuen med evnen til at udføre dressurens øvelser med en lethed og smidighed, som sjældent ses. 

Den 7 årige hingst har samtidigt med hans enorme popularitet som avlshingst formået at udvikle sin formkurve på fornem vis under norske Isabel Freese, som er en meget rutineret og kompetent rytter på højt internationalt plan. 

 

Han vandt tidligere på sæsonen en kvalifikation til Nürnberger Burgpokal og opnåede i går æren af, at repræsentere Tyskland til WCYH, der går af staben i hollandske Ermelo i starten af august. 

 

Den smukke sorte hingst har verdensranglistens nr. 1 Weihegold OLD som mor og er opdrættet af Christine Ans-Krogmann. Hans far er ingen ringere end Totilas, der har vundet stort set alt hvad, der kan vindes på en dressurbane. 

 

Nyd Isabel Freeses og Total Hope`s flotte ridt i Warendorf i går HER:

 

Vi er enormt stolte over at være ejere af Total Hope i fællesskab med Paul Schockemohle. 

< Tilbage