< Tilbage

Damon Gold og Maria Falkner Hansen vicechampion i Oldenburger Landeschampionat med 8.4.28-07-2019 - 14:25

Det traditionsrige Oldenburger Landeschampionat løber over en hel uge og omfatter alle dicipliner, ligesom at Oldenburg Verband afholder deres eliteskue og præmiering af årgangens allerbedste hopper. 

 

Vi havde taget turen til Rastede med vores 5 årige hingst Damon Gold (Damon Hill x Fürst Romancier x Don Schufro), som onsdag kvalificerede sig til lørdagens finale med et ridt til 8.3. Det var årgangens 5 bedste heste, der fik adgang til finalen og han fik mange roser med på vejen. Han var en smule spændt, hvilket kostede på skridt- og karakteren for løsgjorthed. Til gengæld indkasserede han et meget flot 9.5 for hans galop. 

I finalen lykkedes det, at have ham mere afslappet og det samlede resultat blev 8.4, hvilket rakte til en meget fornem 2. plads og titlen som vicechampion i Oldenburger Landeschampionatet. 

 

Damon Gold er ligeledes kvalificeret til Bundeschampionatet i Warendorf i den første uge i september.

 

Den særdeles velgående hingst bærer fornemme dressurgener, idet han har verdensranglisten nr. 1 Weihegold OLD som mormor. 

 

Vi nyder det store privilegie, at have en datter efter verdensranglisten nr. 1 stående i stalden - nemlig elite- og brilliantringshoppen 1D Fürstin Weihe. 

 

Hun har hos os fået 2 helsøskende efter Damon Hill. Hoppen HP Damiana deltog med sin datter HP Grace ligeledes i eliteskuet og denne fantastisk gående 3 års hoppe, blev oprangeret som nr. 1 C i den prestigefyldte brilliantring. 

 

Se ridtet HER:

 

Hør bedømmelsen HER:

< Tilbage