< Tilbage

A la Fasines første søn HP Valentino udtaget til kåring i Oldenburg Verband.13-10-2019 - 14:04

Det var en drøm, der gik i opfyldelse da vi for 4 år siden købte den 2 årige hoppe A la Fasine på AOS auktionen. Den sorte skønhed er datter af Fasine, der var årets hoppe og vinder af Bundeschampionatet. Fasine er søster til bl.a. For Romance I og II, Feinrich, Fürstin Gesine og Best of All. Fasine blev solgt på PSI auktionen for euro 1.300.000 og konkurrerer nu på Intermedierre II niveau.

A la Fasine har gennemført en god rideprøve i Oldenburg Verband, tildelt Oldenburger Mainpremium og blev som 3 års udtaget til elitehoppeskuet. 

 

I 2017 fik hun som embryo transfer et hingsteføl efter Vitalis. Dette føl HP Valentino blev solgt til Helgstrand Dressage. 

 

I fredags blev han forbilledligt flot fremvist af Christian Springborg (Helgstrand Dressage) og udtaget til kåringen i OLdenburg Verband. Vi glæder os utroligt meget til at gense ham til kåringen i november måned. 

 

I år har A la Fasine fået et hingsteføl efter Vitalis, samt hoppeføl efter Bonds og Foundation. 

 

I 2020 venter hun føl efter Vitalis og 2 x Foundation. 

 

Se HP Valentino HER:

 

Se A la Fasine HER:

< Tilbage