< Tilbage

Når man har en hænderne over hovedet dag!21-06-2020 - 08:25

Fredag og lørdag stod det ned i stænger i Nordsjælland. Vi havde planlagt stævnedeltagelse i den lokale Frederiksværk Rideklub og der blev trods skybruddet gjort alle forberedelser. 

 

Hele 4 heste skulle deltage og for de 3`s vedkommende var det på et nyt og højere sværhedsniveau. Med mange måneders træning hjemme er det altid spændende at se, hvordan de reagerer og hvordan den aktuelle form er sammenlignet med andre dygtige ekvipager. 

Vi lagde ud med vores 5 årige hoppe Best of Mount st. John OLD (Fürst Romancier x Bordeaux x Sir Donnerhall). En hest, vi købte som et ufødt embryo og som er trukket på velnok Tysklands bedste hoppefamilie. Hendes mor Best of All konkurrede på Intermedierre II niveau 8 år gammel og har bl.a. vundet det engelske dressurchampionat under Charlotte Dujardin. Hun er nært beslægtet med hingstene For Romance I og II, Feinrich, Don Romance samt 2 x årets hopper Fasine og Fürstin Gesine. 

Hun er fornemt kåret i brilliantringen, er reservelandeschampionesse, samt placeret til det tyske bundeschampionat. I Dansk Varmblod er hun kåret med 8 i lemmer og ellers 9 taller for resten og deltog bl.a. i championatsfinalerne sidste år på Blue Hors.

Så det er en af vores absolutte øjesten, som nu skulle prøver kræfter med næste niveau. Lige nu laver vi embryoer på flere af vores hopper og det er ikke let, at kombinere med en kontinuelig træning. Vi skyllede i torsdags endnu et Vitalis embryo og dette er ensbetydende med let arbejde. 

Best of Mount st. John gik et smukt program og vandt klassen med hele 77.593%. Dejligt, at nyde den yndige hest, som ubesværet danser sig igennem programmet. 

 

Se Best of Mount st. John HER:

 

Den 6 årige MSJ Cashmere (Charmeur x Totilas x Dacaprio) debuterede ligeledes i MB0. Han er en kraftfuldt gående hest, som har stort talent for det samlende arbejde og som bl.a. galopperer som en drøm. Han gik et flot program og med bedømt til 71.41. Begge hans forældre konkurrerer på Grand Prix niveau og vi har store forventninger til hans fremtidige sportslige karriere. 

 

Se MSJ Cashmere HER:

 

Vores datter Rose Marie debuterede ligeledes sin 6 årige hoppe HP Tiramisu (Fürstenball x Florencio x Rubinstein) i MB0. Hoppen har tilbragt meget tid med inseminering og skylning i den seneste tid og programmet flød ikke helt, som det har gjort hjemme. En lille changementsserie udløste et 0, ligesom der indløb 2 4 taller. Samlet set blev ridtet bedømt til godt 65% og nu er de igang og har gode forventninger til fremtiden. 

 

Vi sluttede af med vores hjemmeavlede 6 årige hingst Damon Gold OLD (Damon Hill x Fürst Romancier x Weihegold). Han er avlet i direkte linie på superhoppen Weihegold og er efter Damon Hill, som bl.a. har vundet World Cup, samt hold guld til OL. Han startede sidste uge i Ringsted, hvor han desværre var noget forstyrret af omgivelserne, og sluttede med et resultat på godt 8 i kvalifikationen til dressurchampionatet.  I går var han meget mere afslappet og gik en flot tur, med bl.a 4 nitaller og 9 i gangarter og 8.5 i spændstighed. Han sluttede med et samlet resultat på 80.987%

 

Se Damon Gold OLD HER:

 

 

< Tilbage