< Tilbage

Turen gik til smukke Vilhelmsborg.30-08-2020 - 15:15

Det store stævne med alt fra 4 års til Grand Prix er en enestående mulighed for at teste dagsformen og de unge hestes potentiale og udvikling. 

 

Rose og Maria var taget af sted med den 4 årige HP Versaille, den 5 årige Best of Mount st. John OLD og endeligt den 6 årige HP Tiramisu. 

Vores store flotte langbenede Vivaldi søn HP Versaille har aldrig været udenfor stutteriet i Hillerød, så alene at køre den lange tur, stå i en ny stald og blive redet i nye omgivelser er en stor mundfuld. Marias fokus var at give ham en god oplevelse og lade ham gå fint rundt uden spændinger. Det klarede han over al forventning. Desværre blev han noget dyb, hvilket kostede i alle gangartskarakterer og især i ridelighedskarakteren. Han fik en samlet score på 76.2. Når han bliver startet næste gang til kvalifikationen på Frederiksværk, så er der fokus på, at få ham op med næsen;-)

 

Se ridtet HER: 

 

I klassen blev HP Grace (Grey Flannel x Damon Hill x Fürst Romancier) også fremvist af sin nye ejer Stutteri Erica, hvor Mia Ravn viste hende succesfuldt frem. Ridtet blev bedømt til 80.2 og ekvipagen er videre til mellemrunden. Stort tillykke med den vidunderlige hoppe. 

 

I 5 års klassen viste Maria vores yndige Best of Mount st. John OLD (Fürst Romancier x  Bordeaux x Sir Donnerhall) frem. De havde en flot tur og sluttede som klassens nr. 3 med en score på 86.6. 

 

Se ridtet HER: 

 

I 6 års klassen havde Rose og hendes smukke HP Tiramisu (Fürstenball x Florencio x Rubinstein) en fin tur. Der mangler både styrke og rutine, men vi er så taknemmelige for udgangspunktet og har store forventninger til ekvipagen. 

 

Se ridtet HER: 

 

Nu går turen tilbage til Sjælland fyldt med gode erfaringer og forventninger til fremtiden. 

< Tilbage