< Tilbage

MSJ Q indsyet til 35 dages test.15-01-2022 - 08:43

En lille skade i efteråret betød, at vores dejlige unghingst ikke blev indsyet til 35 dages testen i efteråret. Heldigvis har Dansk Varmblod været meget imødekommende og vi havde fornøjelsen af, at kunne indsy ham til en ekstra 35 dages test den 13. januar. 

MSJ Q (Quentensprung x Bordeaux x Sir Donnerhall)  har været stationeret på Deckstation Schockemöhle og vores dygtige norske rytter Isabel Freese har stået for hans uddannelse.

 

Vi valgte, at vores "egen" rytter Maria Falkner Hansen tog turen til hingstestationen for at ride ham i et par dage for efterfølgende at tage turen til Torben Frandsen i Tørring. 

 

Maria oplevede en velredet og veloplagt hingst med en super indstilling til arbejdet og det blev en god oplevelse, at indsy ham. 

 

Nu glæder vi os til at følge ham i de kommende 35 dage. 

 

MSJ Q er trukket på vel nok Tysklands bedste hoppefamilie. Hans mor Best of All blev som 2 års solgt til engelske Emma Blundell, som har opdrættet MSJ Q.

Han bærer fornemt præstationsblod og hans far Quantensprung er bronzeplaceret til UVM med en score på 9.18. Han er nu uddannet til Grand Prix og er far til 13 kårede sønner og 17 statspræmiehopper.

Hans morlinje er helt exceptionel.

Hans mor Best of All blev vinder af det engelske dressurchampionat under Charlotte Dujardin og er udnævnt til største talent. Som 7 år gammel er hun placeret i Intermedierre I.

Best of All er ligeledes mor til vores hoppe Best of Mount st. John Old. Denne hoppe er brilliantringshoppe og vicechampionesse til Oldenburger Landeschampionat. Hun er 5. placeret til Bundeschampionatet. Hun har 5 år gammel gået 2 kvalifikationer til dressurchampionatet med henholdsvis 86 og 86.7%.

Hans mormor elitehoppen Gesine regnes af mange for den bedste hoppe i Oldenburg Verband.

Hun er mor til For Romance I, som konkurrerer på Grand Prix niveau. Han var fløjhingst til sin kåring.

Hendes søn For Romance II konkurrerer internationalt på S-niveau. Han var præmiehingst til sin kåring.

Fløjhingsten Feinrich.

Den kårede Fürst Donnerhall.

Den kårede Despacito.

Den kårede Don Romance, der er bronzeplaceret til Bundeschampionatet.

Derudover er hun mor til årets hoppe og Bundeschampionatsvinderen Fasine. Hun konkurrerer nu på Intermedierre II niveau og blev solgt på PSI auktionen for 1.300.000 euro.

Derudover er hun mor til årets hoppe Fürstin Gesine.

 

Se MSJ Q til indsyningen HER:

< Tilbage