Igennem foråret og sommeren har vi flittigt studeret følskuer, auktioner og besøgt avlere i Danmark, Tyskland og England. Målet er en løbende optimering af vores hestehold, således at det kan matche sig med de allerbedste.
Dette har resulteret i købet af ialt 7 føl, hvoraf de 4 ankommer på torsdag. Vi har meget store forventninger til hvert og et af føllene og glæder os så meget til at de alle er på plads i vores løsdriftstalde.
Hingsteføllene er:
Fürsten-Stern e. Fürstenball x Londonderry og helbror til Fürsten-Look. Købt hos opdrætteren Johannes Sabel.
Sansibar AK e. Sandro Hit x Fürst Heinrich vinder af følskuet i Lodbergen og nr. 6 til den nationale følfinale i Lienen. Købt hos opdrætteren Andreas Klimker.
Great Bishop e. Gray Flanell x De Niro bror til bl.a. den kårede hingst Fûrst Bishop. Købt på eliteauktionen i Vectha.
Hingsteføl e. Fürsten-Look x Sir Donnerhall. Købt hos Wieghaus-Ververk.
Hoppeføllene er:
MSJ Secrets Out e. Sir Donnerhall x Totilas. Moderen Top Secret blev nr. 2 i 4 års finalen i England under Charlotte Dujardin. Købt på Mount st. John.
High Heels e. Dragon Hill X Buddenbrock. Moderen er søster til Hohenstein. Købt hos Christian Wøber og Andreas Klimker.
Dollar Girl e. De Niro x San Amour. Købt på eliteauktionen i Verden.