< Tilbage

Årets følkollektion hos HPhorses. 22-06-2015 - 10:52

Året 2016 har været præget af, at vi mistede 2 pragtfulde føl p.g.a. virus abort og et p.g.a fejlstilling hos føllet. Heldigvis er glæden så meget desto større over de 5 føl, der er født og som trives og udvikler sig godt.

Den 17. juni havde vi besøg af dommerne fra det tyske Oldenburg Verband, som bedømte føllene enkeltvis hos os.

 

Der var ialt 7 føl til bedømmelse og de 5 fik præmiering, hvilket er udtryk for en meget høj kvalitet hos de fremviste føl.

 

Den absolutte topscorer var hoppeføllet "Best of Mount st. John" e. Fürst Romancier/Bordeaux/Sir Donnerhall. Indkøbt som ET fra vores engelske samarbejdspartner Emma Jane Blundell. Dette pragtfulde føl fik af kommentarer bl.a. at hun havde sprængt karakterskalaen og at 10 taller ikke rakte. Forbundet så hende gerne til deres eliteauktion hvilket er en stor ære - men også helt uaktuelt.

 

Hingsteføllet HP Flottenheimer e. Fürsten-Look/Don Romantic/Feiner Stern vokser meget og vi var spændte på, om han kunne vise noget bevægelse. Det kunne han og medlemmet af forbundets kåringskommision anbefalede os, at beholde dette flotte føl som hingstemne. Føllet opnåede præmiering.

 

Det smukke og meget velgående hoppeføl HP Elderflower e. Hoftanz/Sir Donnerhall/Feiner Stern fik også mange flotte ord med på vejen. Føllet opnåede præmiering.

 

Hoppeføllet HP Ti Amo e. Fürstenball/Florencio/Rubinstein viste sig også smukt frem og blev præmieret.

 

Hoppeføllet HP Tootsie e. Everdale/Totilas/Sandro Hit er født allerede den 19. januar hvilket hendes udvikling bærer meget præg af. Hun er p.t. 10 cm. højere bagtil lige nu,  hvilket ikke kunne undgå at præge bedømmelsen. Hun fik mange flotte ord med på vejen for sit flotte udseende og super gangarter. Hun ejes i dag af Grand Prix rytter  Cathrine Dufour.

 

Se alle føllene HER:

 

< Tilbage