< Tilbage

Åbent Hus - når drømme går i opfyldelse. 24-04-2015 - 10:25

Alle sejl var sat til da vi skulle holde vores årlige åbne hus den 18. april. Det skal ingen hemmelighed være, at vi sagtens kunne have haft brugt en uge ekstra for at blive helt færdige. Alle håndværkere, familie og gode venner arbejdede i døgndrift og vi kom lige præcis i mål. Da solen stod op lørdag morgen og viste sig fra sin absolut smukkeste side var scenen sat til en helt vidunderlig dejlig dag.

Mere end 500 forventningsfulde gæster var mødt op og de blev efter de enormt mange positive tilkendegivelser ikke skuffede. Et utal af venner og familiemedlemmer stod klar til at få alle detaljer til at klappe  - og det gjorde de på fornemmeste vis.

 

Arrangementet blev indledt af Supercoachen og inpiratoren Arne Nielsson. Hans indlæg handlede om "Sådan spiller vi hinanden bedre".

 

Han fortalte, at det vi ser efter, også er det vi ser og opforderede til, at vi ser efter det vi godt kan lide og som gør os glade - fremfor at se efter hullerne i osten og det vi ikke ikke bryder os om. 

 

Senere fik han os alle til at holde i hånd og det var helt fantastisk at opleve. 

 

Arne sluttede af med at opfordre til, at vi alle gør os umage med at spille omgivelserne bedre, sådan bliver vi selv bedre og sammen bliver vi fantastiske. 

 

Jeg håber, at I vil nyde filmen fra dagen, som Hestejournalisten Lisa Holst Much på smukkeste vis har foreviget og de mange smukke fotos fra Mikala Bagge - Horsenews, Ridehesten samt fotos fra Kim Andersen, som har været så venlig at dele dem med os. 

Af hjertet tak til de mange hjælpere og gæster - vi er så taknemmelige for Jeres opbakning. 

 

Se filmen HER:

 

 

 

 

< Tilbage