< Tilbage

Fürsten-Look nu også kåret i Dansk Varmblod og med et fremragende resultat.16-03-2015 - 19:42

Vi havde glædet os så utroligt meget til at vise vores vidunderlige Fürsten-Look frem i Herning for de danske avlere og den danske kåringskommision. 

Enkelte avlere havde allerede sidste år brugt ham og forventningerne var enorme efter, at han har aflagt den bedste 30 dages prøve i Tyskland sidste år. 

Alle vores vildeste forventninger blev indfriet. Han viste sig alle dage afbalanceret, topridelig og med 3 gangarter helt i top. Hans smukke og korrekte eksteriør blev også flot bedømt og vi er taknemmelige over den store interesse og opbakning de danske avlere viste os i Herning. 

Han har allerede betjent de første Dansk Varmblodshopper og at dømme efter den enorme interesse bliver der født mange Fürsten-Lookèr rundt omkring i det danske land i 2016. 

 

Mange har undret sig over, at han ikke indtog fløjpladsen i 4 årsholdet efter hans flotte fremvisninger og beskrivelser. Kåringsbeskrivelsen ligger sammen med billederne i denne nyhed.

 

Det er der heldigvis en rigtig god forklaring på - nemlig den, at hingstene skal være færdige i afprøvningssystemet for at blive fløjhingst. 

 

Fürsten-Look vil over sommeren forhåbentligt blive kvalificeret til det tyske Bundeschampionat, hvilket kræver en score på 8. Dette vil betyde, at han efterfølgende kan færdigkåres. Hans dygtige rytter Isabel Bache satser på at ride Bundeschampionatsfinalen i Warendorf til sommer og vi krydser fingre for, at hendes drøm går i opfyldelse. 

 

I 2016 er målet at ride UVM for Tyskland med den talentfulde hingst.

 

Se en af hans fremvisninger i Herning og nyd den suverænt flotte beskrivelse fra vores internatioale dommer Susanne Baarup HER:

 

< Tilbage