Lige fra sin fødsel har den smukke sorte hingst Feel Good været helt særlig. Det spottede Lars Stage hurtigt og hans belgiske sponsor Bruno Vantomme i Belgien investerede hurtigt i det lovende hingsteføl.
I går indfirede han alle forventninger og blev udtaget til hingstekåringen i Herning.
Igennem sin opvækst har Lars Stage passet ham flot og Jan og Sophie Christensen har på deres sædvanlige kompetente og professionelle facon gjort ham klar til forbesigtigelsen.
Han er en vanvittig smuk hingst, ædel, højbenet og med det smukkeste udtryksfulde hoved. Hans 3 gangarter er hver for sig helt uden svagheder og vi er stolte over, at han skal præsentere vores allerførste hoppefamilie til hingstekåringen i Herning.
Hans mormor ESRDH blev indkøbt til stutteriet som 4 år gammel og fik en lang række gode afkom, hvoraf de 4 er A heste i dressur og hendes datter ERDH Sauterne er elitehoppe. Sachalin er tildelt guldmedalje for afkom. Vi har købt hende af Niels Therkelsen, der sidenhen har været en god ven og trofast rådgiver.
ERDH Sauterne har ligeledes fået en række succesfulde afkom og dette er hendes tredie søn udtaget til hingstekåringen i Herning. Tidligere har hun haft sønner e. BH Don Schufro, Hoftanz og nu e. Fürstenball udtaget.
Både Sachaling og Sauterne lever ikke mere og vi er stolte over, at have hendes datter Summertime - der er helsøster til Feel Good til at føre stammen videre hos os.