< Tilbage

2 røde sløjfer og en flot debut.18-01-2015 - 09:19

Vi tog turen til Helsinge Rideklub for at starte vores unge 5 års Feuerball e. Fürstenball/Akzent I. Søndagen stod på start til Michael Søgaard og Hoftanz og endeligt skulle vores datter Rose Marie debutere sin nye stjernehoppe Donna Silver i Prix st. George.

Feuerball har i perioder vokset meget og i sensommeren 2014 tog han endnu et stort ryk og har derfor holdt træningsfri indtil juleferien var ovre. 

 

Stævnet i Helsinge er næsten i vores "baghave" og en kærkommen lejlighed til at få trænet den unge hest i voksenlivets stævnedeltagelse. 

 

Han gik lidt på tæerne og var noget overrasket over, at gå alene i ridehuset, men fik en meget flot debut. 75,74% blev ridtet bedømt til og det udløste en rød sløjfe og 1. pladsen. Flot redet af vores rytter Maria Falkner Hansen.

 

Der var mange starter i klassen og kun 2 femårige heste - begge efter vores hingst Fürstenball. Den anden var af Thomas Bach Jensens fremragende avl nemlig First Ballerina Macohl e. Fürstenball/Swardroneur. Hun blev flot fremvist af Katrine Kraglund og ridtet blev bedømt til 73,7% og det rakte til en flot 2. plads. 

 

Så med 2 Fürstenball afkom på 1. og 2. pladsen, så er der taget hul på et spændende år på alle leder og kanter.

 

Søndagens klasse med starter fra PSG til Grand Prix blev lagt flot ud af Michael Søggard på vores kårede hingst Hoftanz med et ridt til 70,7%. Hoftanz forbedrer sine præstationer fra gang til gang og ligger nu helt stabilt på bedømmelser på +70.

 

Rose skulle debutere vores nye stjernehoppe Donna Silver. Det var med tonsvis af sommerfugle i maven at vi så til fra sidelinjen. Rose har redet den vidunderlige hoppe i en måned med sin dygtige træner Michael Søgaard ved sin side. Den første start i Prix st. George blev bedømt til 67,1%. Rose klarede presset og Donna Silver leverer varen. Glæder os til at følge dem i takt med, at Rose får mere og mere rutine.

 

 

 

Se ridtet HER:

< Tilbage