< Tilbage

HP Grace (Grey Flannel x Damon Hill x Fürst Romancier) udnævnt til en fornem 2. reservesieger i brilliantringen. 28-07-2019 - 15:47

Den særdeles velgående 3 års hoppe blev i april måned solgt til stutteri Erica i Ansager. Mia Lykke Ravn og Stefan Lykke Hansen blev præsenteret for en række hopper i alderen 1-3 år ved deres første besøg hos HPhorses. Valget faldt på den 3 årige HP Grace, samt den 2 årige søster til hendes mor HP Tiffany Gold (Totilas x Fürst Romancier x Don Schufro)

HP Grace blev trænet og redet med henblik på sin sadelkåring i Oldenburg Verband af vores dygtige ryttere Julie Kolt Nielsen og Maria Falkner Hansen. Dette resulterede i et meget fornemt resultat, idet den særdeles velgående hoppe aflagde årgangens 3. bedste rideprøve. Dette gav naturligvis en billet til det prestigefyldte eliteskue i den smukke slotspark i Rastede. 

 

Samtidigt med hoppens træning blev der skyllet et embryo med Fürstenball på hver af de 2 hopper. 

 

I torsdags blev hoppen præsenteret for den samlede kåringskommision i Oldenburg Verband og dette resulterede en fornem placering som 2. reservesieger i det store tyske forbund. 

 

Den talentfulde hoppe nedstammer direkte fra verdensranglisten nr. 1 Weihegold OLD. 

 

Vi ønsker Mia og Stefan alt muligt held og lykke med den vidunderlige hoppe - bedre avlerstart kan man næsten ikke forestille sig. 

 

Se HP Grace HER:

Se præsentationen fra brilliantringen HER:

< Tilbage