< Tilbage

Vivaldon i en fornem flot Bundeschampionatskvalifikation.03-06-2021 - 15:38

Den smukke velgående 6 årige hingst Vivaldon (Vivaldi x Diamond Hit x Argentinus) er i gang med sit første bedækningsår i Tyskland og dygtige Isabel Freese har overtaget tøjlerne fra svenske Pernilla Andrè Hokfelt, som har redet ham i svensk regi. 

 

Han har stort set ingen stævnerutine og Isabel har arbejdet på at bygge formen op og lære ham bedre at kende. 

Planerne er store og det samme er ambitionsniveauet. 

 

Parret var til start i Hagen i går og havde en flot tur i 6 års kvalifikationen til Bundeschampionatet. 

 

Ridtet blev belønnet med 9 for trav, 9 for galop, 7.5 i skridt, 9 for ridelighed og 8.5 i samlet indtryk. Det giver en samlet score på 8.6 og en billet til Bundeschampionatet i Warendorf. 

 

Vivaldon havde i 2020 den højeste følbedømmelse i Sverige og er samtidigt en overordentlig talentfuld sportshest. 

 

Vi glæder os helt utroligt til at følge hans og Isabel Freeses fremtidige karriere og til at se en masse skønne Vivaldon føl blive født på dansk jord. 

 

< Tilbage