< Tilbage

Så er nedtællingen påbegyndt til årets åbne hus hos HPhorses.08-04-2018 - 15:24

Vi glæder os vanvittigt meget og med mere end 350 tilmeldinger på nuværende tidspunkt er scenen sat til en fantastisk dag. Per Springborg vil på sin sædvanlige veloplagte og kompetente måde speake os igennem programmet. Dennis Fisker har taget opgaven med at kommentere på de unge heste, da Susanne Baarup skal dømme World Cup finalen i Paris. 

Årets program vil være fyldt med nogle af HPhorses hingstene, herunder Fürsten-Look, der kommer fra en sikker national sejr på S-niveau, Total Hope, der tager turen fra Flyinge, samt de unge hingste De Angelo, Sansibar AK og Damon Gold. 

 

Som en hyldest til Fürstenball viser vi 3 fremragende sportshopper, heriblandt den 5 årige Deliza, der kommer med en topplacering til unghestechampionatet og 2 titaller fra Patrick Kittel. Den 7 årige Grosse Freude, der netop er kommet hjem med 2 placeringer til sit første internationale stævne. Samt den 4 årige HP Tiramisu, der lover godt til fremtiden. 

 

Vi vil vise en række af stutteriets hopper under rytter, heriblandt A la Fasine, Emperadora, HP Elfenliebe, Dollar Girl, Best of Mount st. John og Elderflower. 

 

Enkelte unghingste og hopper vil blive vist for hånd.

 

Derudover vil vi vise føl efter Fürstenball og Vitalis. 

 

Arrangementet har derudover flot opbakning fra Dansk Varmblod region 1, Hesten Værn og KVL, samt vores samarbejdsparter på foder og tilskud NAF. 

 

Der bliver livestreamet via Clipmyhorse.de, ligesom at Charlotte Mogensen Horse2Rider vil speake på engelsk på livestreamingen. 

 

Vi glæder os til en fantastisk dag. 

 

 

< Tilbage