< Tilbage

Rose og Donna Silver debuterer i Intermedierre II til landsstævnet i Vejle. 31-03-2018 - 09:03

Rose har sammen med sin træner Rune Willum Hansen brugt vintermånederne til at træne de mange detaljer, der skal være på plads, når der rides på dressurens højeste niveau. 

Den prægtige Donna Silver behersker alle øvelser på højeste niveau og er en perfekt partner for Rose, som aldrig har prøvet kræfter på dette niveau før. Et er at udføre øvelserne enkeltvis, noget helt andet er at ride et program, hvor alle detaljer og overgange skal sidde lige i skabet. 

 

Til landsstævnet i Vejle tog Rose hul på denne udfordring og red et flot program. Som Rose siger, der er plads til masser af forbedringer og flere point. Vi syntes det var en flot debut, som blev belønnet med 69,7% til et landsstævne. 

 

Mange har spurgt til Roses stævneplan for 2018. 

 

Målet for Rose er at blive en dygtig rytter og lære alt det bedste fra Donna Silver. Derfor tager hun et skridt af gangen og glæder sig over hoppens fantastiske indstilling til arbejdet og over, at hun er i super form og fit til den kommende stævnesæson. 

 

Se Rose og Donna Silver i Intermedierre II HER:

 

< Tilbage