< Tilbage

Kåring i Hannoveranerforbundet med en gennemgående høj kvalitet og stort aftryk fra Fürstenball. 29-10-2017 - 14:27

Det er altid en fornøjelse at komme til hingstekåring i regi af Hannoveranerforbundet i den traditionsrige hal i hjertet af Verden. Arrangementet er altid særdeles velorganiseret og er kendetegnet ved høj faglighed og velbesøgt af avlere fra hele Europa, ligesom alle betydende avlsforbund er repræsenteret.

Der var udtaget 72 dressur hingste og af disse blev hele 53 kåret, hvoraf hele 13 blev præmieret.

 

Det var særligt bemærkelsesværdigt, at hele 28 af disse nedstammer fra F-linjen (Florestan - Furioso II).  Det var 1. årgang efter de kårede Fürstenball sønner Finest, Farrel og Fürst Belissaro og sammen med Fürstenball, stod de som fædre til 13 af de kårede hingste,

 

Dette svarer til knapt 25% af hele årgangens kårede hingste.

 

Et fuldstændigt bemærkelsesværdigt resultat, som vi sammen med Fürstenballs medejer Paul Schockemouhle er umådeligt stolte over.

 

Fürstenballs ældste afkom er nu 7 år og begynder for alvor at skabe fremragende sportlige resultater, og han har for alvor skabt fundamentet for at blive en af de mest betydende avlshingste i mange år.

 

 

< Tilbage