< Tilbage

Fürsten-Look og Isabel Freese strålende medaljevindere til UVM i Ermelo.07-08-2018 - 06:04

Når drømme, håb og dygtigt arbejde går op i en højere enhed så skabes der stjerne stunder og det var sådan en weekend vi har haft. Teamwork er dreamwork og med konstellationen Fürsten-Look x Isabel Freese og en af verdens bedste grooms Christin Geeske, så har vi et absolut tophold. Isabel Freese venter sit første barn og er i 23. uge og vi er så imponerede over hendes motivation, engagement og enorme arbejdsindsats. 

Fredag blev vi blæst helt bagover med et ridt, der udløste 10 for trav, 9.5 for skridt, 9.8 for galop, 9.8 i uddannelse og 10 for fremtidigt perspektiv. Samlet gav det en score på 86,60% og dette klasseridt gav en flot 1. plads. 

 

På 2. pladsen kom Heilines Danciera (Fürstenball x De Niro) som blev forbilledligt fremvist af Carina Cassøe Krüth og blev honoreret 9,7 i trav, 9 i skridt, 9,7 i galop, 9,8 i uddannelse og 10 for kapasitet. den samlede score blev 85,343% En meget flot 2. plads. 

 

Med 2 Fürstenball afkom som nr. 1 og 2, så var vi i den syvende himmel. 

 

Se Fürsten-Look`s vinderridt HER:

 

Søndagens finaledag var ventet med meget stor spænding. Presset var enormt og der skal ikke meget fantasi, til at forestille sig hvordan det må føles, at ride ind på den store arena som en af topfavoritterne. 

 

De 2 hollandske tophingste Govenour og Glamourdale havde begge leveret fejlfri klasseridt. Carina Cassøe Krüth og Heilines Danciera havde leveret et topridt og som allersidste rytter red Isabel på banen. 

 

Det blev et klasseridt, der fik de allerbedste superlativer frem hos de engelske kommentatorer. I den allersidste treerserie opstod der en misforståelse imellem Fürsten-Look og Isabel, hvilket kostede den fornemmeste medalje i guld. 

 

At tage afsked med Ermelo med en hingst med 3 gangarter i den fornemmeste ende af skalaen, der blev forbilledligt fremvist i 2 meget smukke programmer og en flot bronzemedalje er helt ubeskriveligt. 

 

Vi er så taknemmelige over at eje Fürsten-Look i partnerskab med Paul Schockemühle og have et stjerneteam omkring ham. 

 

Isabel Freese skal nu nyde den sidste del af sin graviditet og med forventet termin ultimo november så er timingen perfekt henimod næste års mål, som er Nürnberger Burgpokal i 2019. 

 

Se medaljeridtet HER:

 

 

 

 

 

 

 

 

< Tilbage