< Tilbage

Vitalis nu også kåret i Dansk Varmblod. 15-03-2018 - 11:33

Vitalis har i hele sit liv sat nye standarder og det glæder os utroligt meget, at han nu også er kåret i Dansk Varmblod. Han betjente i 2017 mere end 100 hopper i Danmark og det giver rigtig god mening, at han nu også bliver kåret i vores danske avlsforbund. Vi sætter stor pris på den imødekommenhed, vi har mødt i avlsledelsen og glæder os til at se kåringsbeskrivelsen af vores prægtige hingst.

VITALIS HAR SAT NYE STANDARDER I SIN KARRIERE.

Ved sin kåring i Westfalerforbundet blev han udnævnt som reservesieger. Men allerede som føl brillierede han ved at vinde det hollandske følmesterskab. Ved sin kåring blev han den første kårede søn efter Vivaldi.

Han har aflagt en fremragende HLP i Warendorf med 129,7 point, med fremragende karakterer for alle 3 gangarter, ridelighed og temperament.

Hans grunduddannelse har Hans Peter Minderhoud stået for.

Under Marieke van der Putten deltog han i UVM som 5 års.

Efterfølgende blev han solgt til danskfødte Charlotte Jorst, som red ham til finalen i UVM som 6 års.

Samme år vandt han det amerikanske mesterskab for 6 års heste Med en rekord score på 10,0 i trav og galop vandt han med 9,8 betydeligt foran konkurrenterne.

Som 7 års har han under Charlotte Jorst vundet op til Intermedierre I.

Ikke kun som aktiv sportshest er Vitalis en ekstraordinær hingst. Han var i sine første år i avlen en af de mest eftertragtede hingste i Tyskland og har indtil videre skabt fremragende avlsresultater.

I 2016 vandt han Intermedierre I under UVM i Ermelo og blev udnævnt til "stallion of the year".

Hans datter Victoria`s Secret vandt under Beatrice Buchwald overbevisende verdensmesterskabet for 5 årige dressurheste. Hun blev efterfølgende solgt til den danske landsholdsrytter Anna Kasprzak og sammen vandt de det danske dressurchampionat for 5 årige dressurheste.

Hans søn Valverde blev fløjhingst i Westfalerforbundet.

Vitalis vandt indledningen til Nürnberger Burgpokal med den højeste score nogensinde.

Til finalen i Frankfurt Festhalle blev han en suveræn vinder, samt efterfølgende vinder af kürfinalen med en score på 10.00.

Vitalis har allerede 20 kårede sønner, hvoraf en fløjhingst samt flere præmiehingste.

Hans afkom sælges til høje priser og auktionsheste er solgt for op til euro 310 t.

Vitalis er på baggrund af kun 2 årgange allerede placeret som nr. 16 på det tyske dressurindeks med et indeks på 149 iblandt den absolutte top i den bedste 1%.

2007: Vinder af det hollandske følchampionat.

2009: Reservesieger ved sin kåring i det tyske Westfalerforbund.

2010: Aflægger HLP i Warendorf med 129,7 point.

2012: Finalist ved UVM under hollandske Marieke van der Putten.

2013: Finalist ved UVM under danskfødte Charlotte Jorst.

Vinder af det amerikanske mesterskab for 6 års heste med en score på 9.8

2014: Sejre op til Intermedierre I under Charlotte Jorst i USA.

2015: Datteren Victoria`s Secret vinder det tyske Bundeschampionat for 4 årige hopper og vallakker.

2016: Vinder af Nürnberger Burgpokal kvalifikation med den højeste score nogensinde 78,659% i de 25 år turneringen har løbet.

Datteren Victoria`s Secret vinder verdensmesterskabet for 5 årige dressurheste i Ermelo. Derudover vinder hun sammen med danske Anna Kaspzrak det danske dressurchampionat for 5 årige heste.

Vitalis vinder "Stallion of the year" Prix st. George og Intermedierre kür i Ermelo.

Far til 20 kårede sønner, herunder fløjhingsten i Westfalerforbundet Valverde.

Vinder af Nürnberger Burgpokal med 79,26%.

Vinder af Nürnberger Burgpokal kür med 10.00

 

Se Vitalis præsenteret HER:

< Tilbage