< Tilbage

Total Hope og Pernilla Andrè Hokfeldt vinder semifinalen i Folksam Open til Falsterbo Horseshow. 11-07-2018 - 06:28

Der er meget på spil i Falsterbo, da det også er her, at den svenske udtagelseskomite sætter det endelige hold til UVM i Ermelo. Den 6 årige avlshingst Total Hope, der har 2 af verdensranglistens  nr. 1 som forældre - nemlig Weihegold OLD og Totilas er utroligt populær i Sverige, hvor han ligger i top over antal bedækkede hopper også her i 2018. 

Pernilla Andrè Hokfeldt er en meget rutineret og vellidt rytter i det svenske og står bag uddannelsen af en lang række heste på Grand Prix niveau. Hun elsker at ride Total Hope og det var en meget koncentreret Pernilla, der red ind på den store bane i Falsterbo. Da vi er sidst i den lange bedækningssæson var der ingen der var i tvivl om, at det var en hingst, der gik rundt på opvarmningen. Men så snart klassen gik i gang var Total Hope fuldstændigt klar på opgaven og satte ikke en hov forkert. 

 

Det flotte ridt blev bedømt til 74,952% og med en flot afstand til de øvrige placerede ekvipager. 

 

Som Pernilla bagefter udtrykte, så har Total Hope ikke den store stævneerfaring og hun valgte at ride sikkert. På torsdag i finalen har hun lovet at give maksimalt gas og så håber vi, at det vil resultere i et ridt på allerhøjeste niveau. 

 

Se det flotte ridt HER:

 

Se resultatelisten HER:

 

< Tilbage