< Tilbage

Hjertehesten Fürstenball OLD - årets hingst i Dansk Varmblod 2018.13-03-2018 - 14:47

Ingen kan vist være i tvivl om, at Fürstenball OLD er en gangske særlig hest for os. For mig personligt, har rejsen med Fürstenball været et eventyr og et privilegie, som jeg er dybt taknemmelig over at få lov til at opleve. At købe et føl med hjertet og ende op med en af verdens mest betydende dressuravlshingste har sat sig dybe spor i min sjæl og i mit hjerte. Af hjertet tak til den smukkeste og mest vidunderlige hest, jeg vil møde i mit liv <3.

 

Claus Hansen, der er talsmand for avlsledelsen i Dansk Varmblod udtalte om Fürstenball:

 

Han er stadig en af de mest benyttede hingste i Europa. Han er garant for en meget flot type, han har et fantastisk interiør og excelente grund gangarter. Disse egenskaber giver han videre til sine afkom.

 

Han er kendt over hele verden for at stemple sine afkom med disse kvaliteter. Der er ingen tvivl om, at han er en af de hingste, som altid har og altid vil have avlernes opmærksomhed og interesse.

 

Alene i Danmark er han far til mere end 400 afkom og i 2017 blev han udnævnt til elitehingst i Dansk Varmblod. I alle årerne har han været placeret helt i top på både det danske og det tyske avlsindeks for dressur. Fürstenball efter Fürst Heinrich x Donnerhall er avlet i Tyskland af George Sieverding. Han er ejet af Lone Bøegh Henriksen (HPhorses) og Paul Schockemouhle (Hengsthaltung Schockemouhle).

 

Dansk Varmblods formand Jan Pedersen overrakte en statuette, som er doneret af Dansk Varmblods tidligere formand Peder Hostrup Pedersen, et smukt maleri - malet af Thomas Bach Jensen, et flot Dansk Varmblods dækken og blomster til den rørte ejer.

 

Alle der er omkring Fürstenball er meget rørte og taknemmelige over den betydningsfulde hædersbevisning.

 

Se Fürstenball HER:

 

Se udnævelsen HER.

 

Af hjertet tak til Dansk Varmblod for den fornemme udnævnelse.







 

 

 

< Tilbage