Fürstin Weihe videre til mellemrunden.

31-08-2013

Fürstin Weihe e. Fürst Romancier/Weihegold (Don Schufro) og Maria Falkner videre til mellemrunden med 8,4. Klik på billedet og se video fra kvalifikationen.Fürstin Weihe e. Fürst Romancier/Weihegold (Don Schufro) og Maria Falkner videre til mellemrunden med 8,4. Klik på billedet og se video fra kvalifikationen.2 af stutteriet talentfulde ungheste havde fundet vej til kvalifikationen til 4 års dressurchampionatet i Slangerup Lynge Rideklub.

Mette Pedersen har overtaget tøjlerne på vores dejlige Summersby e. Gribaldi/Ibikus trukket på vores stamhoppe Sachalin, der er tildelt guldmedalje for opdræt. Mette har redet ham i en lille måned og parret trives tydeligt i hinandens selskab. Summersby er lige nu i vækst hvilket også viser sig i hans manglende styrke. Alligevel opnåede parret en score på 7,7 og vi kan roligt regne med, at de vender stærkt tilbage på banerne.

Maria Falkner er netop vendt hjem fra sit job i Norge hvor hun har været en flittig og kompetent rytter hos JJ Horses.

Som supplement til sit fuldtidsjob rider og uddanner Maria flere af stutteriets ungheste. Det gør hun så godt, at vi for 14 dage siden spurgte om hun var frisk på at starte Fürstin Weihe e. Fürst Romancier/Weihegold (Don Schufro) i 4 års championatet.

Fürstin Weihe er indkøbt som føl til stutteriet på den tyske AOS auktion. Hendes mor er den fantastiske hoppe Weihegold - året hoppe i Oldenburg, placeret som nr. 2 i Bundeschampionatet, finalist til UVM, utallige sejre på PSG niveau, vinder af kvalifikation til Nürnberger Burgpokal. Derudover er hun mor til 3 brilliantringshopper og en kåret hingst.
Fürstin Weihe har i 2013 fået hoppeføllet Damiana e. Damon Hill og venter føl efter ham igen i 2014.

Damiana er godt 6 måneder gammel og Maria nåede at ride Fürstin Weihe 10 gange inden parrets første start. Nu er næste mål mellemrunden og vi er sikre på at formen vil begynde at indfinde sig efter mere træning.