< Tilbage

4 stjerner i Slangerup-Lynge Rideklub.17-12-2023 - 07:49

Med kun 20 minutters kørsel til rideklubben er det en kærkommen mulighed for os, til at give vores heste stævneerfaring samt få pudset formen af hos vores ryttere. 

 

Stedet er præget af en enorm lokal opbakning og med super gode opvarmningsfaciliteter. Der er god plads og hestene trives med ikke at skulle gå så tæt, som det oftest er tilfældet. 

Vores flittige og topengagerede team bestående af Maria Falkner Hansen, der viste hestene frem, Stephanie Adstofte der sørgede for at alt det praktiske klappede, samt Rose Marie og Lone som heppekor havde vi en dag hvor de flotte resultater stod i kø. 

 

I dagens LA1 kom vores 2 femårige heste MSJ Q (Quentensprung x Bordeaux x Sir Donnerhall) og Lorna Caledonia (Vitalis x Royal Dance x Ramino) til start. Det var 2 utroligt flotte ridt og de blev også placeret som nr. 1. og 2 i klassen med 76.111% og 72.593%

 

Begge heste bærer fornemt blod. MSJ Q og hans mor er bl.a. søster til For Romance I og II, Fasine, Feinrich samt en lang perlerække af topheste.

 

Lorna Caledonia`s mor er søster til hingstene Sandro Hit, Diamond Hit og Royal Hit. Hendes bror Supermario konkurrerer internationalt på Grand Prix niveau. 

 

De er begge indkøbt som føl i henholdsvis England og Skotland og tog turen sammen til Danmark.

 

Se MSJ Q HER:

Se Lorna Caledonia HER:

 

I MB2 kom Best of Mount st. John OLD (Fürst Romancier x Bordeaux x Sir Donnerhall) til start. Hun er søster til MSJ Q og har allerede et fornemt generalieblad. Hun vandt klassen med 73.421%

 

Hun er indkøbt som ufødt embryo til stutteriet.

 

Se Best of Mount st. John OLD HER:

 

Dagens sidste start var en debut i Prix st. George med Roses yndige HP Tiramisu (Fürstenball x Florencio x Rubinstein). Maria red hende forsigtigt rundt på dette for hende højere sværhedsniveau. Det blev en fin tur, som blev bedømt med 67.105% og en flot 2. plads. 

 

Se HP Tiramisu HER:

 

Det var 4 rødkindede og lykkelige HPhorses teammedlemmer, der kørte hjem efter en lang dag og nu begynder hestene så småt at gå på let arbejde og juleferie. 

 

På sådan en dejlig dag hvor alt lykkedes så er det også et vidnedsbyrd om, at vi er på rette vej med vores træning og manegement. 

< Tilbage