Weekenden bød på stævnedeltagelse til landsstævnet i Esbjerg med Bourani. Esbjerg står vores hjerter meget nært - dels på grund af den gæstfrie klub, de utroligt velfungerende rammer og fordi der her er gensyn med gode venner og skønne mennesker. Rose havde taget sin Bourani med til start i Intermedierre I.
Maria var langt fra på toppen med forkølelse. Så hun valgte at blive hjemme og istedet debutere vores 6 årige hingst MSJ Q i MB0 på Heslegård. Vi er så priviligerede, at have denne flittige og velfungerende klub næsten i "baghaven" og det har vi så meget glæde af.
Rose havde valgt at starte Bourani på trense og hun havde 2 flotte ture.
Om lørdagen var ridtet uden fejl og hendes træner Rune Willum opforderede hende til at ride flottere og mere dynamisk om søndagen. Der opstod et par fejl i galopprogrammet, men også en tur med utroligt flotte øvelser.
Se lørdagens ridt HER:
Se søndagens ridt HER:
Nu skal de bare ud og have noget mere stævneerfaring og vi glæder os til at nyde dem i sæson 2024.
Vores powerball MSJ Q er i en meget flot udvikling og har taget rigtigt godt imod changementerne. Så på trods af sygdom tog Maria turen til Heslegård og red en MB0 til 71.667% og vandt klassen.
Se ridtet HER:
Hingsten skal med til Herning og det var en super fin prøve på, hvordan han reagerede når at han er i byen.