< Tilbage

Stjernetips fra Daniel Bachmann Andersen.17-08-2025 - 11:28

Ballerup Rideklub var værter for en spændende clinic med en af Verdens dygtigste ryttere Daniel Bachmann Andersen og vi var inviteret til at ride med dygtige Maria Falkner Hansen og avlshingsten MSJ Q.  

 

Maria og MSJ Q havde fornøjelsen af, at ride for Daniel i november måned til en clinic hos HPhorses og vi var spændte på, om hingsten havde udviklet sig positivt. 

Når man får lov til at ride for en kapasitet som Daniel er der så helt utroligt mange guldkorn at samle op. 

 

Man skal ikke slide på hesten ved at lave mange øgninger - men blot teste, om den reagerer på hjælpen, så er alt godt. 

 

Overgange fra alle 3 gangarter styrker hesten og gør den stærkere og mere sikker på hjælperne. 

 

Sidebevægelser og ridning på buet spor hjælper med at sikre takten, balancen og styrken. 

 

Når hesten har forstået principperne i en øvelse, skal den ikke terpes - kun forfines. 

 

Det som var mest betydningsfuldt iblandt de mange ting Danial sagde, var: 

 

Brug tid sammen med din hest. Brug tid med den i stalden, når du strigler den. Gå ture med den og sørg for, at den kommer ud mange gange på en dag. Enten på fold det meste af dagen, på gå-ture, på skridtbånd, på skovture og uddannelsesridning. Husk at være omhyggelig med at tjekke at alt er OK i stalden mange gange på en dag og også som det sidste inden du går i seng. 

 

Jo mere tid du bruger sammen med din hest, jo større tillid får hesten og jo dygtigere bliver du til at opfange, hvis hesten ikke opfører sig som den plejer. Det er så vigtigt, at opfange hvis der er manglende trivsel, en skade eller andet på vej. Hestens velfærd er vores ansvar og jo dygtigere vi bliver til at fange det jo gladere og sundere heste får vi. 

 

Omkring MSJ Q og Maria konstaterede Daniel, at han var i en rigtig god udvikling og at Maria var kommet i mål med at arbejde videre på den bedste måde. Han har forstået alle principperne i øvelserne, har masser af kvalitet og nu handler det om at forfine hjælperne og øvelserne. 

 

Tak til Ballerup Rideklub for at invitere os og ikke mindst til Daniel, for så generøst at dele ud af hans enorme viden og kompetance. 

 

Se video fra clinicèn HER:

< Tilbage