< Tilbage

En vellykket rideprøve og et guldmedaljeføl. 12-06-2021 - 14:43

Vores 4 årige Be My Beauty Queen (Bonds x San Amour x Sunny Boy) blev sidste år udnævnt til præmiehoppe i det tyske Hannoveraner Verband og deltog i det prestigefyldte Herwart Von Der Decken show i Verden.Her blev hun oprangeret iblandt årgangens allerbedste hopper. 

Samtidigt lykkedes det at få lavet 2 embryoer med henholdsvis Vitalis og Fürstenball. Det var ikke foreneligt, at have fuldt fokus på ridningen samtidigt, da vi valgte ikke at presse hende med både krævende ridning og reproduktionen. 

 

I år fortsætter reproduktionsarbejdet og vi venter lykkeligvis allerede 2 embryoføl i 2022 efter Vivaldon og Vitalis. 

 

Samtidigt er hun blevet holdt roligt igang under rytter og Stephanie Adstofte har dygtigt og omsorgsfuldt balanceret hendes arbejde med de mange ture til Højelse Hesteklinik. 

 

Hun er en vidunderlig smuk hoppe med 3 gangarter i den bedste ende af skalaen, men også et følsomt væsen og Stephanie er dygtigt lykkedes med at balancere disse ting. 

 

I går havde vi muligheden for, at hun kunne aflægge rideprøve i det tyske Hannoveraner Verband, hvor hun er registeret. 

 

Det blev til en flot løsspringning med karaktererne 7 og 7.5.

 

I dressuren fik hun flotte 8.5 i alle 3 gangarter. Af dommeren fik hun 8 i ridelighed, imens testrytteren gav hende 7.5.

 

Så hun er nu færdigtkåret med et fornemt resultat. 

 

Se fremvisningen HER:

 

Hør bedømmelsen HER:

 

Hendes næste opgave er, at deltage i dressurchampionatskvalifikationen for 4 års heste. Vi skynder os langsomt og det er for så ung og følsom hest en god læring, at gå i andre omgivelser end de vante. 

 

Vi viste også hendes første føl frem HP Valparadiso efter Vitalis. Han blev tildelt en fornem guldmedalje, 

Hør bedømmelsen HER: 

 

 

< Tilbage