< Tilbage

Super træning og 2 røde sløjfer.13-06-2021 - 08:09

De mest succesfulde mennesker er også de mest flittige. 

 

Dette kan vi godt sætte hak ved hos team HPhorses. Mens det meste af Danmark havde afsat lørdag aften til fodbold, så tog Maria Falkner Hansen og Stephanie Adstofte turen til Vallensbæk Rideakademi. 

 

Vores unge heste mangler en masse stævnerutine og med kvalifikationerne til dressurchampionaterne lige om hjørnet er det en kærkommen mulighed, når der afvikles stævner i vores nabolag. 

De dejlige baner i Vallensbæk var ramt af et voldsomt blæsevejr, der både bevirkede, at det støvede voldsomt og at dressurhegnet væltede flere gange. 

 

Den 5 årige HP Versaille tog udfordringen med god energi og overblik. Det rakte til en 1. plads og et ridt til 70.37%.

 

Se ridtet HER:

 

Vores vidunderlige 6 årige hoppe Dollar Girl skænker os det ene topafkom efter det andet og samtidigt er hun er meget talentfuld dressurhest. 

 

På trods af et års barsel er hun fint alderssvarende uddannet og fik sin debut i MB0. På grund af blæsevejret væltede hele hegnet og parret fik en ufrivillig pause, men det betød ingenting. Med et fint ridt og en bedømmelse til 69.359% vandt de klassen.

 

Se ridtet HER:

 

Det er en af de aftener, hvor taknemmeligheden over vores team og kvaliteten af vores heste fylder meget <3

< Tilbage