< Tilbage

Fuldt hus med 5 præmierede hopper. 27-06-2021 - 10:33

Den 14. juni og 15. juni stod i de unge hoppers tegn. Mange måneders forberedelse var gået forud og det er altid spændende om drømmene og forventningerne bliver indfriet. 

 

Vores rytterteam bestående af Maria Falkner Hansen og Stephanie Adstofte har arbejdet dygtigt med de unge heste og de gode resultater udeblev heller ikke. 

 

Den 4 årige Be My Beauty Queen (Bonds x San Amour x Sunny Boy) opnåede sidste år at blive kåret med Hannoveraner Mainpremium og deltog i forbundets prestigefyldte eliteskue - Herwardt von der Decken show. Her blev hun oprangeret som årgangens 3. bedste hoppe. 

 

Vi har sideløbende skyllet embryoer på den smukke og velgående hoppe og valgte derfor, at lade hende gå rideprøve i år. Hun er et følsomt gemyt og behandlingerne med hormon er ikke den bedste kombination med arbejdet. Vores rytter Stephanie Adstofte har brugt mange timer på ture i skoven og på, at hun føler sig godt tilpas. Hun er forsynet med 3 gangarter i den bedste ende af skalaen og vi føler os sikre på, at også hendes ridekarriere vil forløbe godt. 

 

Hun aflagde en prøve med 8,5 i alle 3 gangarter, 8 i ridelighed og 7.5 fra fremmedrytteren. Hun løssprang særdeles godt og for dette opnåede hun 7.5 og 7. 

 

Hun er ligeledes også kåret i Oldenburger Verband med fornemme karakterer - herunder med 9 i helhed. 

 

Vi venter i 2022 to embryoføl på hende efter henholdsvis Vivaldon og Vitalis. 

Se rideprøven HER:

Hør bedømmelsen HER:

 

Den 3 årige HP Vanilla Gold (Vitalis x Damon Hill x Fürst Romancier) trukket direkte på Weihegold OLD. Denne smukke velgående hoppe aflagde en særdeles flot rideprøve med fremragende løsspringning. Hun opnåede Oldenburger Mainpremium og skal indgå i avlsbesætninegn her på stutteriet. 

Se rideprøven HER:

Se rideprøven med testrytter  HER:

 

Den 3 årige HP Marion (Vitalis x Sir Donnerhall x Donnerhall) er trukket på en søster til Fürstenball. Hun er en smuk og meget velfungerende sportshest, som dommerne spåede en fornem fremtid. Hun opnåede Oldenburger Mainpremium. Hun kan købes hvis det rigtige match findes. 

Se rideprøven HER:

 

Den 3 årige HP Viele Freude (Vitalis x De Niro x Rubinstein) er indkøbt som føl. Hun er dekoreret med elite premium award og er bl.a. søster til en fløjhingst efter Bordeaux, samt Grosse Freude (Fürstenball. Så forventningerne er store til den flotte velgående hoppe. Hun har været meget i vækst, samtidigt med at vi har skyllet embryoer på hende. Tidspunktet for aflæggelse af prøve var ikke det bedste for hende og hun opnåede Oldenburger Verbandspræmie. Heldigvis har hun tiden foran sig og hun får nu resten af sommeren på godt græs, og så starter vi hende op tidligt i det nye år. 

Vi venter enbryoføl efter Total Hope i 2022. 

Se rideprøven HER:

 

Den 3 årige HP Esclusive (Fürstenball x Don Romantic x Feiner Stern) er trukket på den succesfulde Egale stamme. Hun er en meget komplet hoppe med 3 super gangarter og en flot model. 

Hun opnåede ligeledes Oldenburger Mainpremium. Hun er til salg og har potentiale til at blive en fantastsik ridehest. 

Se HP Esclusive HER:

 


< Tilbage