< Tilbage

HP Summer Breeze og Dollar Girl gjorde os stolte i Helsinge. 24-01-2022 - 10:38

Træning skal der til og særligt når det gælder de unge heste, så er det en nødvendig vej til at opnå rutine og sikkerhed på stævnebanerne. 

 

Vores team bestående af Maria Falkner Hansen og Stephanie Adstofte brugte weekenden på at tage turen til Helsinge Rideklub med 2 af vores unge hopper. 

Med et koncept, hvor vi avler på de allerbedste hopper, som for de flestes vedkommende også er i sporten så er denne stævne erfaring helt uvurderlig. 

 

Vores 7 årige hoppe Dollar Girl (De Niro x San Amour x Donnerhall) har allerede skænket os 4 vidunderlige føl efter Fürstenball og Totilas og vi venter i 2022 et embryoføl med Vitalis som far. 

 

Hun havde 2 starter i MB0 og gik til en 3. og en 1. plads. Hun er en hoppe med et vidunderligt temperament. Hun udviser stor gå-lyst og lethed ved øvelsernes udførsel. 

 

Hun er kåret i øverste klasse i hannoveranerforbundet og har 1A status. hun blev oprangeret i den sidste end ring til Herwart von der Decken shovet i Verden. Hun er ydermere tildelt Oldenburger Mainpremium og kåret i RDH i Dansk Varmblod.

 

Se ridtene HER og HER. 

 

Vores 5 årige HP Summer Breeze (For Romance II x Fürstenball x Friedensfürst) deltog sidste år i championatsfinalen for 4 års heste på Blue Hors. 

 

Hun var til sin kåring 2. reservesieger til eliteskuet i Oldenburg Verband. Derudover er hun kåret i RDH i Dansk Varmblod. Hun er en stor hoppe, som endnu mangler noget bæring, men vi er utroligt tilfredse med hendes fine ridt i LA1, som blev honoreret med 75%

 

Se ridtet HER: 

< Tilbage