< Tilbage

3 dejlige hopper til championatsfinalerne på Blue Hors.08-10-2022 - 11:53

Det er med stor stolthed, at vores højt værdsatte Maria Falkner Hansen og Stephanie Adstofte tager turen til Blue Hors med 3 af vores skønne hopper, som skal deltage i henholdsvis 4 og 7 års champinatsfinalerne.

 

Alle 3 hopper er indkøbt som føl og Maria og hendes team har dygtigt manegeret og uddannet hestene hele vejen, samtidigt med at de indgår i vores avlsprogram. 

Den 4 årige Lorna Caledonia (Vitalis x Royal Dance x Ramino) er avlet hos Reay Cambell i Skotland. Hendes mor Lorette Live er søster til bl.a. Sandro Hit og Diamond Hit, Begge disse hingste har ligget i top 10 på World Breedings rangliste. Lorette Live har leveret en perlerække af top sportsheste, herunder bl.a. Marianne Helgstrands internationale Grand Prix hest Supermario. '

 

Lorna Caledonias helbror Vital Hit den 3 årige kårede hingst (Gestüt Schafhof) vandt i år Oldenburger Landeschampionat. Den 3 årige Dantes Hit (Dante Weltino) blev placeret som nr. 2 i det amerikanske dressurchampionat i år. Ydermere er flere søskende solgt til internationale topryttere, så det er både en særdeles talentfuld dressurhest og en hoppe, som repræsenterer nogle af verdens bedste gener i dressurhesteavlen. 

 

Lorna Caledonia har aflagt en særdeles flot rideprøver og er tildelt Oldenburger Mainpremium. 

 

Vi venter i 2023 føl efter Fürstenball og MSJ Q på hende. 

 

Se Lorna Caledonia til mellemrunden HER:

 

Best of Mount St. John OLD (Fürst Romancier x Bordeaux x Sir Donnerhall) er avlet på Mount St. John i England af vores dygtige ven Emma Jane Blundell. Hun er indkøbt som embryo og født i Danmark. Hendes mor Best of All er søster til en lang række internatioanle sports- og avls heste og familien bliver af mange beskrevet som Europas bedste hoppefamilie. Bl.a. er Best of All søster til den internationale Grand Prix hingst For Romance, For Romance II, Fasine, der var årets hoppe  Oldenburg Verband, vinder af Bundeschampionatet og solgt for 1.300 mill euro. Hingsten Feinrich og Fürstin Gesine (ligeledes årets hoppe). Best of All er ligeledes mor til vores kårede hingst MSJ Q. 

 

Best of Mount St. John OLD har deltaget i finalerne som, 4, 5 og 6. års. Hun indgår ligeledes i vores avlsprogram og har foreløbigt leveret 4 topføl efter Vitalis. I 2023 venter vi ligeledes Vitalisføl på hende. 

 

I sommer har hun haft en ridepause på 2.5 måned som følge af et spark på folden, men nu kommer hun efter det. Hun mangler lidt styrke, men har 3 rigtigt gode gangarter og ridelighed til overflod.

 

Best of Mount St. John OLD er kåret med Statspræmie, oprangeret i brilliantringen, tildelt elitestatus og er i Tyskland placeret som vicechampionesse i Oldenburger Landeschampionat samt placeret i Bundeschampionatet. 

 

Se ridtet fra mellemrunden HER:

 

Dollar Girl (De Niro x San Amour x Donnerhall) er avlet i Tyskland hos Gerold Gögele og kommer fra den succesfulde tyske stamhoppe Suleika, der regnes for at være den bedste halvblodshoppe igennem tiden. Fra hoppestammen kommer der et utal af topheste bl.a. Helslegårds Louis, Wizard of OZ, Don Bolero, samt et utal af kårede hingste. 

 

Dollar Girl har aflagt en særdeles flot rideprøve under tyske Heiko Klausing hvor hun blev skuets bedste hoppe. Efterfølgende deltog hun i Herwardt von der Decken show i tyske Verden hvor hun blev klassevinder samt oprangeret iblandt årgangens 7 bedste hopper. 

 

Hun er statspræmieret og tildelt elitestatus. 

 

Hun har ligeledes deltaget i championatsfinaler på Blue Hors, deltaget i Falsterbo samt har en lang række flotte placeringer til distrikts- og landsstævner. 

 

Hun indgår ligeledes i vores avsprogram og har leveret 3 føl efter Fürstenball, samt føl efter Totilas og Vitalis. 

 

Se hendes ridt til mellemrunden HER:

 

Vi ønsker Maria og Stephanie alt muligt held og lykke og glæder os til fremtiden med disse 3 prægtige hopper. 

 

 

< Tilbage