< Tilbage

MSJ Q, HP Tiramisu og Best of Mount st. John OLD placeret til stævne på Heslegård. 30-01-2023 - 13:12

Det har været en travl weekend med 3 af vores dejlige heste til stævne på Heslegård Rideklub.

Vi er så heldige, at bo kun 10 minutters kørsel fra dette dejlige sted, hvor alt altid spiller til perfektion. Så det er altid en rigtig god mulighed for at teste den aktuelle form af og give heste og ryttere noget stævnerutine. 

Vores ambitiøse og myreflittige Maria Falkner Hansen havde taget vores nu 5 årige kårede hingst MSJ Q (Quentensprung x Bordeaux x Sir Donnerhall) med til start i LA1. Han er en frisk hingst med tonsvis af energi og gå-på mod. Hos os vinder han alle 1. pladser i nuttethed og sørme om ikke også han gik en tur til 73.9% og vandt klassen. 

 

Se MSJ Q HER: 

 

Roses smukke og velgående HP Tiramisu (Fürstenball x Florencio x Rubinstein) har haft en længere stævnepause. Maria har haft redet hende igennem den senere tid og havde meldt til start i MB0. I dagens klasse var der en dommer til eksamen og der var desværre noget forskel på bedømmelsen. Vi er meget tilpasse med den ene dommers bedømmelse på 72.051% Ridtet gav en placering som nr. 5. 

 

Se HP Tiramisu HER: 

 

I MB2 havde Maria taget Best of Mount st. John OLD (Fürst Romancier x Bordeaux x Sir Donnerhall) med. Hun har været til start flere gange på Heslegård, så Maria tænkte ikke, at det var nødvendigt at træne der inden stævnet. Det var en fejl - for det var gået fuldstændigt i glemmebogen hos den smukke hoppe. Hun gik en tur med øjne så store som thekopper og Maria kom noget på arbejde. Som altid var der også mange højdepunkter og ridtet blev belønnet med 70.9% som rakte til en fornem 3. plads. 

 

Se ridtet HER: 

< Tilbage