< Tilbage

Damon Gold aflagde en fornem sportstest med 8,39 i Verden og er nu ligeledes kåret i Hannoveraner Verband.21-02-2019 - 06:37

Damon Gold er født hjemme på Tvedegård, som søn af vores elite- og brilliantringshoppe Fürstin Weihe. Hans mormor er ingen ringere end verdensranglistens nr. 1 Weihegold OLD. 

 

Så det er dressurblod, der selv har bevist deres værd i sporten på allerhøjeste niveau. Damon Hill og Weihegold OLD tilhører den lille håndfuld af dressurheste, der selv har gået over 90% i sporten. 

Som 3 års deltog han i sadelkåringen i Oldenburg Verband og blev oprangeret som en fornem reservesieger. Efterfølgende har han aflagt en 14 dages test i Adelsheidsdorf, hvor han ligeledes blev nr. 2 med en meget flot bedømmelse. 

 

I 2018 aflagde han en sportstest i Warendorf og igår var det så den sidste test, som blev afholdt i Verden i Hannoveraner Verbands faciliteter. 

 

Han har været i en særdeles god udvikling og Maria Falkner Hansen har som forberedelse startet ham 3 gange i LA1 klasser for at vænne ham til nye omgivelser. Alle 3 ridt er blevet fremragende bedømt og han har gået til helt op til 81,4%.

 

Ledelsen i Oldenburg Verband har altid sagt, at vi skal være tålmodige med denne hest og at han kun vil blive bedre og bedre. Det har været det helt rigtige råd og vi har skyndt os langsomt. 

 

I Verden gjorde han en rigtig god figur og fik flotte flotte roser med på vejen. 

 

Han blev bedømt med 8.8 af fremmedrytteren, samt 8.5 i trav, galop og samlet indtryk. Skridten er fuldstændigt rentaktet og igennem hele kroppen, men de kunne godt ønske sig mere overtrædning og her fik han karakteren 7.5. Det samlede resultat blev 8.39 og det andet bedste resultat lige efter Bundeschampionatsvinderen Finest Selection. 

Dommeren sagde bl.a. at:

Damon Gold har gjort et godt indtryk alle dage  med hans 3 gode grundgangarter og fremragende ridelighed. Testrytteren var meget begejstret og sagde at han gav et ærligt og afslappet indtryk. Traven er igennem hele kroppen med godt afskub fra bagbenene med en god rytme og sving. Galoppen er klar og med stor selvbæring.

 

Hannoveraner Verband valgte at kåre 2 af de fremstillede hingste, hvoraf Damon Gold er den ene. Vi er så sindsygt stolte af den smukke hingst, der har hele pakken til dressur på allerhøjeste plan. 

 

Der er allerede kommet gode og seriøse bud på Damon Gold fra udenlandske topryttere og det er vi umådeligt stolte over. Vi har dog valgt, at han bliver i vores stald, hvor at Maria skal stå for hans videre uddannelse. 

 

Damon Gold møder i Herning til kåring i Dansk Varmblod.

 

Se ridtet med testrytteren HER:

Se Damon Gold i LA1 til 81,4% HER:

 

 

< Tilbage