< Tilbage

Best of Mount st. John OLD og Maria Falkner Hansen vinder MB2 i Solrød med 72.04%19-02-2023 - 08:19

Vores vidunderlige hoppe Best of Mount st. John OLD (Fürst Romancier x Bordeaux x Sir Donnerhall) er trukket på den succesfulde Gesine linje, og hendes mormor er bl.a. mor til For Romance I og II, Feinrich, Fasine, Fürstin Gesine og en lang række prægtige sportsheste. Hun er avlet på Mount st. John i Yorkshire af engelske Emma Jane Blundell og indkøbt til HPhorses som embryo. 

Hun er ingen undtagelse selv. Fornemt oprangeret i brilliantringen til eliteskuet i Rastede, vicelandeschampionesse, placeret i det tyske Bundeschampionat, samt finaledeltager til dressurchampionaterne i alle årgange. 

 

Hun er uddannet med stor respekt for hendes alder og aktuelle styrke, samtidigt med, at hun har fået en række føl via embryo transfer. Hun har været et perfekt match med Vitalis og har foreløbigt de 2 årige hingste HP Vinho Verde, HP Valeo samt sidste års føl HP Ville France og HP Belvedera. I år venter vi endnu et føl efter Vitalis. 

 

I går gik turen til Solrød Rideklub, hvor parret red en MB2. Der var en dommer til eksamen og ridtet blev bedømt til henholdsvis 70.921 og 73.158%. Det er et flot resultat, som lover godt for fremtiden. 

 

Se ridtet HER:

 

Næste weekend gælder det stævnet i Frederiksværk Rideklub, hvor Maria skal starte følgende heste:

 

MSJ Q (Quentensprung x Bordeaux x Sir Donnerhall) i LA1

Lorna Caledonia (Vitalis x Royal Dance x Ramino) i LA1

HP Tiramisu (Fürstenball x Florencio x Rubinstein) i MB2 

Best of Mount st. John OLD i MB2

Dollar Girl (De Niro x San AAmour x Donnerhall) i MA1 og Prix st. George

 

 

 

< Tilbage