< Tilbage

Fürstenball topper for andet år i træk med flest udtagne hopper til eliteskuet i Rastede.13-06-2015 - 07:39

I den forløbne uge har det tyske Oldenburg Verband afholdt rideprøver, kåret hopper samt udnævnt verbands- og statspræmiehopper. Af hele årgangen er der udtaget 31 hopper til forbundets traditionsrige eliteskue i den smukke slotspark i Rastede.

,Disse 31 hopper har alle muligheden for, at blive udnævnt til at deltage i den endelige brilliantring. Af disse 31 hopper er 8 efter Fürstenball, ligesom hans søster VIP efter Vivaldi er udtaget med bl.a et flot 10 i ridelighed. Denne hoppe ejes af vores engelske samarbejdspartner Emma Jane Blundell på Mount st. John i England. 

 

Sidste år var et fantastisk triumftog for Fürstenball, idet han ud af de 13 brilliantringshopper var far til de 5, heraf årets hoppe Funf Sterne. Derudover var hans søster Magnolia mor til brilliantringshoppen Marguritte e. Fürst Romancier, som er opdrættet og ejet af os. 

 

Samtidigt med eliteskuet afholder Oldenburg Verband Landeschampionater og her blev hoppen Faye efter Fürstenball vinder af 3 års championatet, ligesom hingsten Follow Me vandt 4 års championatet. 

 

Den 17. juni afholder det tyske forbund sadelkåring m.m. hos os og her viser vi den 3 årige hoppe Mirabella efter Bretton Woods trukket på vores st.pr. hoppe Magnolia, som er søster til Fürstenball. 

 

Fürstenball har et tysk indeks på 170 i dressur og er således i top 3 sammen med Don Schufro og Damon Hill. 

 

Se listen over udtagne hopper HER:

 

Se video af Fürstenball  HER og Ines Westendarp da de blev honoreret med den fornemme pris til althengsteparaden i Vechta i 2013.

< Tilbage