< Tilbage

Guldkorn om hoppebedømmelser og hingstevalg.27-02-2019 - 09:55

Godt 200 engagerede avlere havde fundet vej til vores faglige arrangement, hvor avl og hoppefamilier var i centrum. Vi havde fået ekspert hjælp af 3 af Europas topavlere nemlig engelske Emma Jane Blundell, - Mount st. John, svenske Lena Nystrøm og vores danske topproducent af Olympiske heste Kristine Munch Nielsen fra Atterupgård. 

Vores danske topdommer Susanne Baarup kom med sine bud på hoppernes kvalitet som sportsheste. 

Vores kompetente reprodiúktionsdyrlæger Camilla Ringkjær Andreasen (Ikeyvet) og Michael Sinding (Højelse Hestepraksis) sluttede af med et spændende indlæg om reproduktion. 

Der var stor interesse for at blive vist rundt på stutteriet og den tur tog Oluf med den store flok, der havde mange gode spørgsmål til vores daglige drift og manegement.

De mange avlere kom fra hele landet og flere erfagrupper havde slået sig sammen og taget turen. Der var en fantastisk god stemning og mange gode saglige input og kommentarer. 

 

Vi havde lavet et program, hvor vi havde samlet bl.a repræsentanter fra Fürstenballs, Weihegolds, Gesine, Egale stammen, Grosse Liebe, Elfenblüme, Lemberg og andre af de bedste familier i Tyskland.

 

Vi var da Weihegold OLD var 4 år gammel så heldige, at købe et hoppeføl fra verdensranglisten nr. 1. Hoppeføllet var efter Fürst Romancier og hed Fürstin Weihe. Hun aflagde senere en fremragende rideprøve og blev oprangeret som årgangens 4. bedste hoppe. Hun er senere uddannet til B-hest i Danmark og har fået 3 føl efter Damon Hill og Totilas. Hendes nu 6 årige datter Damiana har skænket os afkom efter Grey Flannel, 3 x Vitalis og venter nu Escolar og Totilas. Vi viste den 5 årige Damon Hill søn Damon Gold frem under rytter sammen med den 3 årige HP Grace (Grey Flannel x Damon Hill). Hingsten er nu færdigkåret i de tyske forbund og stiller i Herning til kåring. Vi er så stolte af ham og Maria har gjort et forbilledligt uddannelsesarbejde. Der var enighed om familiens enorme ridelighed og meget stærke kvikke bagben. 

 

Hoppefamilien Gesina er en meget kendt Oldenburg familie, der bl.a. har produceret 2 x årets hoppe Fasine og Fürstin Gesine, samt hingstene For Romance I og II, Feinrich m.fl. Vi er så heldige at have en meget smuk og velgående datter efter Apache på Gesine. Hoppen er tildelt mainpr. og har indtil videre leveret 2 føl efter Vitalis, og venter 3 embryoføl i 2019 efter Vitalis, Foundatin og Bonds. Der var enighed om mere front og også en hingst med et godt temperament. Der var enighed om Vitalis, Foundation og der kom derudover bud på Glamourdale, Damon Gold og Fürstenball. 

Den 4 årige hoppe Best of Mount st. John OLD (Fürst Romancier x Bordeaux x Gesine) var der enighed om havde hele pakken. en fremragende type, 3 gode gangarter og ridelighed til overflod. Her var der frit valg fra alle hylder. Stammen er kendt for at avle til den mindre side og det skal med i overvejelserne. Flere mente, at hoppen har potentiale til UVM og Maria har planlagt kvalifikationi 4 års championatet og derefter forhåbentligt en bundeschampionatskvalifikation. Hun venter i 2019 embroyføl efter Vitalis.

 

Vi viste 3 generationer frem fra Fürstenballs hoppestamme. El.st.pr. Magnolia (Sir Donnerhall), som er søster til Fürstenball, hendes datter st.pr. brilliantringshoppe Marguritte (Fürst Romancier), hendes 3 årige datter HP Mimosa (Dragon Hill) samt åringen HP Marion (Vitalis). Derudover viste vi reservesiegeren Magic Moon S (Desparado x Sandro Hit x Donnerhall) frem under rytter. Hopperne er alle af rigtig god type og har alle 3 gode gangarter. Der var et stort udvalg af hingste, der kan passe og enighed iblandt deltagerne om at bl.a. Vitalis er et godt valg. Til Magic Moon skal vi bruge en hingst med en god front var alle enige om. 

 

Som repræsentanter for Egale stammen viste vi el.st.pr. og brilliantringshoppen 1C Emperadora frem sammen med sin 3 årige datter HP Evita efter Fürsten-Look. Denne smukke storrammede og særdeles velgående hoppe var der enorm begejstring for og enighed om, at Fürsten-Look var et godt bud til Emperadora. Hun venter i år Vitalis og Total Hope føl. 

 

El.st.pr. og brilliantringshoppen Tiara (Florencius x Rubinstein x Lord Liberty) blev vist med sine 2 døtre efter Fürstenball og Dragon Hill. HP Tiramisu (Fürstenball) er tildelt mainpremium og den 3 årige HP Trifli (Dragon Hill) viste sig fremragende under rytter. Der var enighed om, at Tiara præger sine afkom meget og at det alene er størrelsen, der skal være et issue når der vælges hingst. Både Tiara og Tiramisu venter føl efter Vitalis i 2019. 

 

Den 4 årige mainpr. Dollar Girl har aflagt en fremragende rideprøve og blev til Herwardt von der Decken show i Verden oprangeret i den sidste endring iblandt årgangens 7 bedste hopper. Her var der fokus på en god skidt når der skal vælges hingst. Men ellers passer et bredt udsnit af hingste til hoppen. 

 

Mainpr. og brilliantringshoppen HP Elfeliebe (Diamond Hit x De Niro x Rohrdiamant) har et bevægelsesmønster udover det sædvanlige. Hun er utroligt kraftfuld og skal bruge noget tid på at blive helt stabil overfor omgivelserne. Hun venter embryoføl efter Vitalis i 2019. Fürstenball kunne være et bud, ligesom andre tophingste med godt temperament og ridelighed. 

 

Vi sluttede af med at vise den nu 2 årige hoppe Be My Beauty Queen (Bonds x San Amour x Sonny Boy) for hånd. Hvis muligheden byder sig vil vi prøve med embroytransfer. Der var enighed om, at der var frit valg på stort set alle hylder. 

 

En dejlig dag fyldt med engagement, gode input og hvor vores skønne heste viste sig fra deres absolut bedste side. 

 

Tak til alle for opbakningen. Vi håber, at kunne gentage arrangementet i en version 2. senere. 

 

 

 

 

 

< Tilbage