< Tilbage

Når drømme og håb går i opfyldelse til eliteskuet i Oldenburg Verband i Rastede. 30-07-2023 - 08:52

Vi havde fået udtaget vores 2 tre års hopper HP Elfentraum (Fürstenball x Diamond Hit x De Niro) og Elfengold (Viva Gold x De Niro x Sion) til det prestigefyldte eliteskue i det tyske Oldenburg Verband.

 

Det flotte skue løber som altid af staben i den smukke slotspark i Rastede og er en fantastisk oplevelse. 

Vores dygtige rytter Maria Falkner Hansen havde taget turen derned allerede mandag, for at hopperne kunne få hvilet ud og hun kunne få lejlighed til at ride på banen med HP Elfentraum. Det er en stor mundfuld for en 3 års hest at skulle ud i nye omgivelser og helst præstere i den bedste udgave af sig selv. 

 

Christian Springborg og jeg ankom onsdag eftermiddag for at hjælpe til og naturligvis også få hilst på vores hingste og de mange gode samarbejdspartnere vi har på hingstestationen i Mühlen, hvor hopperne var indlogeret.

 

Torsdag gik turen til den smukke slotspark, hvor alle sejl var sat til for at hopperne skulle vise sig fra deres absolut bedste side. 

 

Kvaliteten var tårnhøj hos de deltagende hopper og vi havde masser af sommerfugle i maven omkring vores egen kvalitet sammenholdt med de mange fantastiske hopper, der blev præsenteret. 

 

Begge vores hopper præsenterede sig flot og HP Elfentraum blev udtaget til den prestigefyldte brilliantring sammen med ialt 15 ud af 38 deltagende hopper.  Hvis der skal laves en parallel til Dansk Varmblod, så svarer det til en guldmedalje. 

 

Årets hoppe blev Royal Hope (Total Hope) og den 3. bedste blev Viva Diamond (Vtalis) og på 7. pladsen kom HP Elfentraum (Fürstenball). Så stolte vi var og med hele 3 hopper efter vores hingste topplaceret i brilliantringen. 

Se Elfengold HER:

Se HP Elfentraum HER:

 

Det var en fantastisk oplevelse og også et flot vidnedsbyrd om, at vi er på rette vej med vores avl og med det dygtige arbejde hele team HPhorses udøver dagligt. 

 

 

< Tilbage